Det skal være nemt at være frivillig

I Søhus badminton klub ønsker vi for at gøre det nemt at være frivillig. Derfor har vi i gangsat en række initiativer blandet andet:

  • implementering af Conventus (medlemssystem)

  • Mobilepay

  • Tydeligere beskrivelse af opgaver

Vi laver løbende flere tiltag.

Vi har brug for alle de frivillige hænder vi kan få for at skabe de bedste rammer alle klubbens medlemmer – unge som ældre, samt store som små opgaver.

Derfor håber vi at både ungdomsspillere, forældre, motionister og seniorspillere vil byde ind på dette nye initiativ. 

 

Man siger ja til en sæson ad gangen – eller endda en opgave af gangen.
Nedenfor finder du beskrivelser for frivilligopgaver vi har brug for hjælp til. 

 

Jo flere vi er, jo lettere og sjovere bliver det – vi glæder os til at udvikle klubben sammen.

Udvalg og opgaver

Bestyrelsen

Overordnet ansvar for klubbens drift og udvikling. Opgaverne er meget præget af koordinering. Eksempler på opgaver: sikre klubbens drift, drøfte sæsonens aktiviteter, koordinere med øvrige frivillige, generalforsamling, rekruttering af trænere og meget andet.

Fastelavnsudvalget

Planlægge og koordinere fastelavns arrangement herunder indkøb af slik, koordinere opslag med markedsføringsudvalget

Juleafslutningsudvalget

Planlægge og koordinere juleafslutning herunder overblik over tilmeldinger, forplejning, koordinering med trænere.

Halloween-udvalget

Skal der ske noget særligt optil halloween, så kan du være med til at sætte dit præg på træningen. Det kan være konkurrencer, udklædning, forplejning mv. evt. samarbejde med sponsorudvalget ift, sponsorgaver på dagen.

Holdturneringsudvalget

Undervejs i sæsonen afholdes en række turneringer hvor spillere melder sig til via badmintonplayer. Klubben udvælger en række turnering vi arrangerer fælles deltagelse i. som frivillig i holdturneringsudvalget kan du vælge en eller flere af de datoer der bliver meldt ud, hvor din opgaver bliver at koordinere deltagelse med spillerne og kørsel frem og tilbage til turneringen.

Markedsføringsudvalget

Lave opslag på Facebook, print af invitationer og informationer. Evt. udvikling i form af Instagram og snapchat i samarbejde med bestryelsen. Som frivillig i markedsføringsudvalget har du mulighed for at deltage i SoMe kursus.

Medieudvalg

Udarbejder tekst til hjemmesiden. Du behøver ikke at kunne redigere hjemmeside – men du skal have interesse i at udarbejde teksten der skal sikre vores medlemmer altid kan finde relevant information på vores hjemmeside.

Monrad udvalget

En gang årligt afholder vi begynderstævne klubben, et såkaldt Monrad-turnering. Der er allerede booket hal d. 6. november 2022. Der er mulighed for at afholder flere turneringer hvis det er det vi ønsker og har hænder til. Vil du være med til at sikre markedsføring, tilmelding, forplejning, og det logistiske på dagen, så tøv ikke med at kontakte os.

Motionist udvalget

Vil du tage godt imod vores motionister og sørge for de får vist baner og udleveret en nøglebrik, er motionist udvalget for dig. Det kræver kun du er tilgængelig når vi får nye motionister og evt. sender mail ud ved aflysninger.

Natminton-udvalget

Planlægning og koordinering af natmintion. Hallen er booket. Koordinere markedsføring, overblik over tilmeldinger, forplejning, leje af udstyr ved DGI.

Sponsor og fundraising udvalget

Ansøge om tilskud. Indgå sponsoraftaler med lokale virksomheder, finde stævnesponsorater.

Udvalget kan få konsulenthjælp ved DGI og deltage i kursus om fundraising og sponsorater.

Du kan vælge at melde dig på en sponsoropgave relateret til et enkelt stævne eller løbende i sæsonen.

Trænerpleje-udvalg

Planlægge sociale arrangementer der skal skabe et godt sammenhold og trivsel i vores trænerteam, samt tilmelding til trænerkurser. Klæde trænerteamet på til spillertrivsel (i samarbejde med bestyrelsen).

Økonomiudvalget

Administrere klubbens økonomi i det daglige. Herunder budget og regnskab. Medlemsregistrering og opkrævning sker automatisk via Conventus.